Membran 01 – Tør kælder

Arbejdsbeskrivelse Metode 01
Datablad Mørtel
Datablad Stålplade

Arbejdsbeskrivelse
Cortex Membran er en fugtspærre bestående af 1,5 mm rustfri stålplade og 7,5 mm vandtæt beton på hver side af stålpladen. Den rustfrie stålplade indlægges vandret lige over kældergulvs niveau og stopper derved den opstigende grundfugt (murværkets evne til at transportere vand lodret op i bygningen). Cortex Membran standser ikke den vandrette fugtvandring (fugt fra den jord der ligger på ydersiden af kælder væggen) og skal derfor altid kombineres med opgravning og fugtisolering af kældervæggens yderside.

Variation
Ved kælder trapper, port gennemgange, rør mv., hvor det ikke er mulig at indlægge Cortex Membranen lige over kældergulv kan der laves niveau spring. Springene udføres som ”musetrapper” med 4 mm bitumen pap i studsfugerne indstøbt i vandtæt beton

Anvendelsesområder
Alt sammenhængende murværk uden hulrum. Cortex Membran kan ikke indlægges i muremester beton, beton og murværk med granitsten.

Udfaldskrav
Cortex Membran udføres i hele vægtykkelsen. De rustfrie stålplader skal indlægges med overlap. Den vandtætte beton skal udstøbes i hele vægtykkelsen. En Cortex Membran skal være 100 % vandtæt og kan derfor ikke kombineres med andre metoder der ikke er 100 % vandtætte. 

Arbejdsmetode
Muren gennemskæres med savkæde der skærer uden brug af vand. Længden på snittet afpasses trykket på muren så sætnings revner undgås. Det 16 mm høje snit rengøres, den rustfrie stålplade indlægges midt i snittet, kiler i enden af stålpladen sikre at der kan udføres korrekt overlap til næste stålplade. Den vandtætte beton sprøjtestøbes ud over og under stålpladen.

Koordinering 
Arbejdet kræver adgang til kældervæggens inder- og yderside. Arbejdet udføres kontinuerligt langs væggen. Der arbejdes primært udefra og ind men det modsatte kan også lade sig gøre. udgravningen skal som minimum være 1 meter bred.